Når psykiateren er med på skærmen slipper eks-jugoslavisk flygtning for at tale gennem en tolk
Nætterne er de værste. Han kan ikke falde til ro, og tit må han stå op igen.
Først ud på morgenen efter mange timers stirren op i loftet får han lukket
øjnene et par timer.
51-årige Dzemo Zukovic lider af svær depression. I
halvandet år har han kæmpet med en modløshed, som gør det uoverskueligt at møde
andre mennesker og passe et job.
Men nu er Dzemo i behandling hos en
psykiater - der sidder 200 kilometer væk. Via en tv-skærm og en
internetforbindelse kan de tale sammen selv om Dzemo sidder i Svendborg, og
lægen sidder på Amager.
- Det føles som vi sidder i samme rum, og det
bliver en helt normal samtale. Hvis jeg skal til København, bliver jeg både
nervøs og stresset af rejsen, så det her er meget bedre, fortæller Dzemo, som
for syv år siden kom til Danmark som flygtning fra Montenegro.
Han har
gået i sprogskole og forstår også det meste, når han læser avis. Men når han
skal sætte ord på de tanker, som hvirvler rundt i hovedet på ham, er det svært
at gøre på dansk.
Hos en lokal psykiater ville Dzemo være afhængig af en
tolk, men via telepsykiatrien har han let adgang til en psykiater med
eks-jugoslavisk baggrund - og så bliver tolken overflødig.
- Der er
ingen, som kan oversætte ens tanker og følelser helt præcist. Det er bedre, når
det foregår på mit eget sprog, understreger Dzemo.
Det meste af Dzemos dag går med at sidde i lædersofaen i lejligheden i
Svendborg. Det er for anstrengende at være sammen med andre mennesker, som
stiller spørgsmål, og han bliver let irriteret. Det mærker han også, når han
forsøger at hjælpe børnene på 12 og 13 år med lektierne.
Men han ved, at
samtalerne med psykiateren begynder at virke.
- Jeg er helt afslappet,
når vi har talt sammen, og jeg håber, han kan gøre mig rask, siger Dzemo med et
lille smil.
Han kæmper hårdt for at komme ud af depressionen, og det var
også ham selv, som i august i år tog kontakt til behandlingscentret "Den lille
Prins".
Han havde hørt om centret i radioen og tog derfor den psykisk
udfordrende turen til Amager.
- Jeg kunne huske ham, fordi han talte mit
eget sprog, fortæller han.
Tre hårde ture nåede Dzemo at tage til
København i efteråret, men i oktober var det slut. Sygehuset i Svendborg havde
set idéen med telepsykiatri, så nu nøjes han med at gå de 10 minutters gang ned
til sygehuset og tænde for fjernsynet.
- Jeg håber, jeg kan få lov til at
fortsætte, for jeg vil gerne i gang med mit liv og med at arbejde.